Angst og lidelser
I kølvandet på Internettet, Some og onlinegaming, er der opstået forskellige former for angst og andre lidelser, som børn, unge og voksne bliver påvirket af i deres hverdag. Når noget bliver til et begreb, betyder det, at der er udfordringer, vi skal tage hånd om og se på, hvorledes vi skal forebygge og forbyde i steder for kun at behandle.
iDisorders er et begreb for de psykiske sygdomme, der er forårsaget af dagligdagens teknologi.
FOMO – Fear Of Missing Out, er angsten for at gå glip af noget, der ofte gør, at en person følger med på diverse platforme for at være en del af fællesskabet, eller for at følge med i, hvad der trender, hvad der bliver snakket om, og hvilke spændende begivenheder, man kan/skal deltage i. Det skaber en stressreaktion hos mange mennesker at skulle følge med i rigtig mange ting hele tiden. De føler aldrig, at de kan holde fri fra smartphonen.
JOMO – Joy Of Missing Out, er glæden ved at gå glip af alt muligt/ikke at vide, hvad der sker rundt omkring én. Nogle mennesker tager et bevidst valg om, at de vil leve på den måde. Men det kan være svært i en tid, hvor rigtig mange omkring dem følger med i rigtig meget og har onlinefællesskaber, og hvor mange informationer om og tilmeldinger til diverse sociale arrangement (både for børn og voksne) ofte foregår på SoMe.
FOPO – Fear Of Peoples Opinion, er angsten for at få andres mening at vide. Det kan være angst for, at hvis man lægger et opslag op eller skriver en kommentar til andres opslag, vil der være haters (se dette), der begynder at kommentere på, hvad man har skrevet. Det giver stress og for nogle får det også betydning for deres sociale liv i den fysiske verden.
Brain-drain hentyder til, hvordan hjernen bliver belastet af, at man for eksempel har sin smartphone ved siden af sig, og man skal lade være med at anvende den. Det er kognitivt krævende at modstå smartphonen, og dermed bliver der færre kognitive kræfter til den primære aktivitet, der for eksempel kan være at følge med i undervisning, det kan være et møde eller at være nærværende i en samtale. Hvis man sammenholder dette med nomophobia (se dette), som giver en stressreaktion i kroppen, er det bedre at bede elever/medarbejdere om at skulle aflevere eller ikke medbringe deres smartphone, da det at skulle modstå den og den medfølgende Brain-drain, er mere belastende for kroppens system.
Can’t feel nothing er det tomrum, der opstår, når et menneske bliver udsat for hele følelsesregisteret på meget kort tid gennem diverse videoer online. Det er ikke længere muligt for personen selv at føle noget, der skal udefrakommende videoer til, før der er en følelse. Ofte trives personen derved ikke IRL og vender tilbage til Online-verdenen, selvom personen heller ikke rigtige trives der. Men det er bedre end Numbness – være følelsesløs.
Fantom-lomme-vibrationer betyder, at man tror, at mobilen brummer i lommen, selvom den slet ikke gør det. Man er vant til, at mobilen brummer med nyt, og derfor tror man, at mobilen giver besked om, at der er kommet en ny besked, nogen ringer eller en eller anden notifikation på noget. Det kan også være, at man tror, der er en Pokémon i nærheden.
Nomophobia er en sammentrækning af No-mobile-phobia. Det er angsten for ikke at have sin mobil på sig eller for at løbe tør for strøm. Alene tanken om det, giver stress hos nogle mennesker. Det kan for eksempel betyde, at nogle mennesker, vil opleve stress, hvis de ikke må have deres mobile med i undervisningen eller med til mødet. Men risikoen/udfordringerne ved at anvende mobiler i undervisningen eller i mødet giver lang flere problemer og stress, derfor skal Nomophobia ikke afholde lederen/underviseren fra at sætte regler for, hvornår der må medtages/anvendes mobiler.
Spiseforstyrrelser er heller ikke et nyt begreb. Men det er taget med, fordi spiseforstyrrelser, hvor børn enten sulter sig (anoreksi), propper sig med mad og kaster op (bulimi) eller spiser ekstremt sundt (ortoreksi), nu ses helt ned til 6-årsalderen. Det er svært at finde ud af, hvordan det skal håndteres i den alder.