Opmærksomhedspunkter
Jeg har udvalgt forskellige ting, som jeg mener, at vi især skal være opmærksomme på i en digital tidsalder. De er skrevet i punktform her, og jeg sætter meget gerne flere ord på, hvis du henvender dig til mig. Jeg har også mange flere pointer, jeg håber, der bliver sat fokus på i skærmdebatten.
Ting, vi skal være opmærksomme på i en skærmtid
- Kan børnene og de unge reelt selv vælge skærmene fra eller til – i undervisningen, i samværet med andre, under søvnen, i deres valg af aktivitet?
- Går skærmtiden ud over alt det andet, der skal til for at vokse op og blive et helt menneske?
- Overvågningskapitalismen indsamler data og kan være styrende for individets og gruppens udvikling.
- Mange i tech-industrien siger: ”Hvis vi lige sætter etikken lidt til side, så…”. Uden at de inddrager den ikke igen.
- Børn pakkes temmelig meget ind i det fysisk rum, men har ofte fri bevægelse i den digitale verden.
- I en verden med skærme og AI-venner, bliver menneskeligheden og relationerne sat under pres.
- Vi lærer, samt udvikler kompetencer og færdigheder ved at være sansende mennesker, men det har svære kår i en skærmverden, hvor flere af sanserne ikke kan anvendes. Vi forbliver i hovedet frem, for at være i kroppen og få det hele til at arbejde sammen.
- Vi kender ikke til, hvordan og til hvad dataene vil blive anvendt i fremtiden
- Computerspil/Gaming har skiftet karakter og er ikke længere ”som da vi var børn”.
- Der er risiko for at blive ydrestyrede af at videoer og gamingens indhold styrer stressniveauer og dermed også følelseslivet. Stresssystemet overbelastes og der opstår en tilstand af følelsesløshed, der dopes med flere videoer.
- Børn og unge, der allerede er på SoMe i dag føler mobilforbud som et overgreb og som et tab af vennekreds.
- Mobiler og andre skærme er en medvirkende faktor i mistrivsel hos mennesket, og kan i nogle tilfælde også være den grundlæggende skyld til mistrivsel eller gøre det svært at opdage mistrivsel i tide.
- Vi skal snakke om både skærmindhold, skærmtid og skærmbrug.
